Den første indsigt handler ofte om noget med tanker, når vi starter med at kigge i retning af 3P. Det var også Sydney Banks første indsigt: at vi lever i oplevelsen af vores tanker. Og i Mette Louises gule bog beskriver hun, hvordan det ramte hende, da hun fik øje på, at tanker skaber følelser.
Den indsigt har jeg også selv haft for mange år siden – og jeg har fået øje på det igen og igen i mange forskellige situationer. Sådan lidt “nåe… det her er også tanker”. Men de fleste indsigter jeg har haft har mere handlet om bevidsthed og livskraft. Jeg elsker at kigge i retning af, hvem vi er bag tankerne og mærke den universelle energi – livskraften – som vi alle er i vores essens.
Men i denne uge fik jeg øje på det med tanke, på en ny måde, som fik mig til at til at tænke, at jeg måske har overset, hvor vigtig en indsigt det her.
Det der pludselig slog mig var, at hvis jeg lever i oplevelsen af mine tanker – og jeg hele tiden tænker, at jeg bliver nødt til at se noget dybere om den livskraft, som vi er, for at kunne mærke den/leve i den – så er det jo det jeg oplever. Altså så vil min oplevelse være, at jeg bliver nødt til at se noget dybere om, hvem jeg er i min essens, for at kunne mærke det.
Lige efter fik jeg øje på, at det må jo betyde, at hvis jeg slap tankerne om, at jeg bliver nødt til at se noget dybere, så ville jeg straks mærke livskraften – for det er jo den jeg er. Det eneste som gør, at jeg ikke mærker den hele tiden er, at jeg fortaber mig i min tankeskabte oplevelse.
Mit intellekt fortæller mig, at jeg (intellektet selv) har brug for at se eller føle noget dybere om livskraften, for at jeg (intellektet) kan opleve den/leve i den.
Og pludselig så jeg, at det er da noget vrøvl – for jeg er jo livskraften – og når det er den, jeg er, hvordan kan jeg så ikke allerede kende det?
Problemet er, at mit intellekt ikke selv mærker livskraften – fordi intellektet er indstillet til at lytte til en helt anden frekvens, nemlig de mange tanker, som det selv flyder over med – og så konkluderer det, at jeg må gøre noget særligt for at finde tilbage til livskraften. Men jeg er jo livskraften. Jeg mærker den hver enste gange tankerne er stille et øjeblik. Det eneste, der nogensinde forstyrrer min oplevelse af livskraften, er de konstante tanker. Både de bekymrede tanker om hvad der skal ske i fremtiden, tankerne om alt det der skal gøres (to-do listen), tankerne om ting der er sket i fortiden, som jeg synes burde være anderledes – men i høj grad også de tanker der fortæller mig, at jeg ikke oplever livskraften, fordi jeg har brug for at se noget nyt/noget dybere for rent faktisk at kende denne indre kraft, som er den, jeg er.
Jeg gik i skoven med min hund, Happy, forleden dag, da jeg fik den indsigt – og jeg var lige ved at grine højt, fordi det er så ironisk. Tænk sig at jeg har overset det – at hvis jeg slipper tankerne om, at det her har jeg ikke set dybt nok – så er jeg det allerede. Jeg har aldrig været andet – jeg har bare tænkt, at jeg ikke mærkede det dybt nok. Den tanke er det eneste der nogensinde har stået i vejen.
Jeg kommer til at tænke på en metafor fra den spirituelle lærer Rupert Spira, som jeg ofte har hørt – og som nu giver meget mere mening. Rupert fortæller ofte om skuespilleren John Smith som spiller rollen som Kong Lear i Shakespeares skuespil. Hvis John Smith en dag fortaber sig så meget i rollen som Kong Lear, at han ikke husker, at han faktisk er John Smith, men i stedet fortsætter med at tro, at han er Kong Lear også uden for teatret – så ville vi ikke tænke, at det er fordi Kong Lear har brug for at se noget dybere om John Smiths natur – det ville være klart for os, at han bare skal indse, at han ikke er Kong Lear, at det bare er en rolle, han spiller. Og så snart han indser det – vil han være tilbage til at være John Smith uden at skulle se noget om, hvem og hvad John Smith er – for det er jo den, han virkelig er, når han ikke spiller Kong Lear.
På samme måde er jeg Livskraft – det er det jeg altid har været – jeg overser det bare, når jeg er fordybet i rollen som Sanne. Ligesom du er og mærker Livskraft – når du ikke lige er fordybet i den rolle og den historie, som dit intellekt fortæller dig, at du er.
Og derfor behøver vi selvfølgelig ikke at forstå mere om hvad Livskraft er for at mærke den – vi behøver blot at se, at vi ikke er alle disse tanker, der fortæller os, at vi er noget andet end den universelle Livskraft, som vi altid er bag tankerne.