Da jeg løb gennem skoven, kom jeg til at se, hvordan mit blik hele tiden gik fra at fokusere på stien foran mig og op i træerne og det omkring mig. Det gik op for mig, at det er det samme, jeg gør i livet. Indimellem har jeg blikket stift rettet mod det, som er lige foran mig – stien jeg går på – og så får jeg øje på alle de forhindringer, der er på min vej. På skovstien er der store og små sten, rødder der borer sig på tværs over stien, et væltet træ eller en myretue, der med sin vrimmel af liv breder sig halvvejs ud over skovstien. I livet er det jobbet, familien, to-do listen, regnvejret og alt det andet fra hverdagen, som kappes om min opmærksomhed.
Når jeg løber i skoven, så bliver turen uendeligt meget smukkere, når jeg løfter blikket. Så ser jeg træernes væld af grønne nuancer, jeg opdager fuglen, som jeg kan høre synge, hvis jeg er heldig ser jeg en flok rådyr, der springer over stien længere fremme, jeg ser hestene på marken, som ligger tæt op af skoven og jeg ser kalven, der får mælk hos sin mor lidt længere nede af vejen. Jeg ser alt det magiske, der er ved livet og al den kærlige energi, som er overalt i vores verden.
Livet fungerer på samme måde. Når jeg har blikket stift rettet mod hverdagens mangeartede udfordringer, så kan det hele føles lidt tungt og trist – men når jeg løfter blikket, så ser jeg pludselig livet i et helt andet lys. Så får jeg øje på al den magi og kærlighed, som findes lige her – midt i min hverdag. Også i alt det som indimellem ser helt umuligt ud. Når først jeg løfter blikket, så ser jeg… at også det svære er fyldt med kærlighed. Og at det er mindst lige så magisk, som alt det, jeg synes, er let.
Så kom med – lad os løfte blikket sammen i dag og se… Når vi kigger efter magien og kærligheden, så ser vi den pludselig så uendeligt mange flere steder, end vi forventer.
Foto af Evandro Saroka fra Unsplash.