Da jeg var yngre, var jeg ret overbevist om, at jeg ikke var særlig kreativ. Jeg så vist kreativitet som noget, man enten havde eller ikke havde. Det var noget man kunne være heldig at være født med – eller som mig uheldig ikke at være født med. Min mor havde altid lavet meget håndarbejde, og det ville jeg egentlig også gerne, men jeg kunne bare ikke finde ud af det. Jeg var altid fascineret af mennesker der tegnede, malede eller lavede andre kunstneriske ting. Men jeg var samtidig overbevist om, at det aldrig ville blive noget jeg kunne – for jeg var jo ikke kreativ.
Men så var der en dag en af mine veninder – en af dem som ligesom mig ikke var kreativ – som pludselig begyndte at strikke. Og inden jeg havde set mig om, havde hun strikket flere ting, som faktisk var ret flotte. Og så vendte mine tanker: Hvis hun kan strikke, så må jeg da også kunne, tænkte jeg nu.Og så kunne jeg pludselig strikke. Selvfølgelig ikke fejlfrit fra første pind, men fordi mine tanker om, at jeg ikke kunne, var forsvundet, så var det pludselig nemt. Og når der var noget, der drillede, fandt jeg hurtigt ud af, hvad der var galt, så jeg kunne komme videre.
På det tidspunkt kendte jeg ikke til forståelsen af de Tre Principper, og jeg tænkte derfor bare, at det da var sjovt, at jeg nu pludselig kunne strikke. Jeg så ikke, at det som havde stoppet mig i virkeligheden var tanken om, at jeg ikke kunne. Og at den samme tanke faktisk stoppede mig i alt muligt andet i mit liv også.
Nu har jeg fået øje på, at vi er født kreative. Den livskraft som vi er i vores essens er jo den samme livskraft, som har skabt alt i universet. Den livskraft er uendeligt kreativ og kan skabe hvad som helst. Og det er den vi er inde bag alt det, vi tænker vi er. Vi er simpelthen født med indbygget kreativitet.
Det er ret tydeligt at se hos børn – i hvert fald før de er begyndt at have en masse forstyrrende tanker om, hvorvidt de nu er gode nok. Mens de er helt små elsker de bare at være kreative. De tegner og maler og bygger og forklarer selvsikkert, hvad det er, de har lavet. Jeg har en tegning fra min datter var helt lille. Hun havde kun lige lært at sige få ord og sad og tegnede. Hun havde tegnet to kruseduller og en streg, og da jeg spurgte, hvad det var, svarede hun prompte: Bamse, Kylling og Ælling. Det var jo tydeligt for enhver 🙂
Nu er hun 10 år og tegner stadig – og nu kan jeg tydeligt se, hvad det forestiller – men nu er det oftere, at hun smider tegningen væk, fordi den efter hendes mening slet ikke er blevet god nok. Vores tanker har det med at snige en masse bedømmelse og vurdering ind over vores kreativitet, og så bliver de kreative evner, som vi er født med, pludselig gemt helt væk bag tankerne. Sådan er det også for de fleste voksne. Vi er ofte vores egen værste kritiker, og vi kan hele tiden finde ting, vi ikke er gode nok til og grunde til, at vi ikke skal prøve nye ting, for det kan vi sikkert ikke.
Vi kommer uskyldigt til at tro, at det er lille mig (det jeg kan tænke mig til), der skal finde ud af det hele og så virker alt nyt som noget der er svært. Jeg gik fx i mange år med en drøm om at blive selvstændig. Men jeg blev ved med at holde mig tilbage, fordi jeg var usikker på, hvordan det skulle gå. Der var så meget der var usikkert og jeg var helt sikker på, at jeg ikke ville være kreativ nok til at finde på løsninger på den uendelige række af problemer, som jeg var sikker på, jeg ville støde på. Og jeg var jo ikke ligefrem omgivet af iværksættere i min familie, så måske var det bare ikke noget der lå til sådan en som mig.
Efter jeg lærte 3P at kende er mange ting blevet nemmere. Jeg har fået øje på at min ide om, at jeg skal kunne tænke mig til dele og skal kunne analyserer mig frem til alting er helt forkert. Efter jeg startede min egen virksomhed har jeg fået muligheder, som jeg aldrig i mine vildeste fantasier ville have forestillet mig. Døre har åbnet sig, som jeg slet ikke vidste fandtes. Og selvfølgelig har der været masser af spørgsmål, som jeg ikke umiddelbart havde svar på, men når jeg ikke lader tankerne stå i vejen for mig, så finder jeg som regel hurtigt svarene.
Det er blevet så tydeligt, at det ikke er mig der gennem mine tanker skal have styr på det hele eller regne alting ud. Heldigvis! Der er noget andet som er langt bedre til at finde ud af tingene, end jeg er. Livet ved meget mere end jeg gør – og heldigvis fungerer livskraften som en indre guide, så når jeg lytter til den, så er det som regel ret indlysende, hvad der er det rigtige at gøre – eller hvor jeg kan gå hen og få hjælp. Jeg behøver ikke vide alting – for livet ved det og heldigvis guider det mig hele tiden.
Vi kan forbinde os mere eller mindre til kreativiteten og til livet. Når vi slipper tankerne, så bliver vores sind klart og så bobler kreativiteten op inde i os. Den kan slet ikke lade være for det er dens natur – det er vores natur.