Forståelsen af de Tre Principper peger blandt andet på den simple præmis, at vi altid – uden undtagelse – oplever vores tanker i nuet. Ordet Princip betyder netop, at det er noget der gælder altid. Det vil sige, der er ingen undtagelser til det, som principperne peger på.
På det sidste har jeg fået øje på, at selvom jeg troede jeg vidste, at jeg lever i en tankeskabt version af virkeligheden, så er det alligevel ofte, at jeg lader mig snyde af tankerne. Ofte føles det som om, at det er andre mennesker eller den situation jeg befinder mig i, som skaber den følelse jeg har i øjeblikket.
Jeg har ofte snydt mig selv for en dybere indsigt, fordi jeg har tænkt, at jeg da godt vidste, at det var mine tanker jeg oplevede – mens jeg alligevel havde en ide om, at det jo hang sammen med, hvordan mennesker omkring mig opførte sig eller hvordan min situation så ud. Når jeg tager præmissen alvorligt, og husker at det virkelig UDELUKKENDE er mine tanker i øjeblikket jeg kan opleve, så begynder jeg at få øje på, at uanset hvordan andre opfører sig, eller hvordan min situation ser ud, så er min oplevelse altid udelukkende skabt af mine tanker. Så hvis jeg slipper tankerne, så ændrer min oplevelse sig med det samme.
Indimellem kan jeg fx føle mig frustreret, når mine børn ikke lytter til mig. I situationen ser det helt tydeligt ud, som om min følelse af frustration kommer fra dem og deres opførsel. Og hvis jeg ikke er villig til at overveje og undersøge, om min følelse måske kommer fra tanke, så vil min oplevelse blive ved med at være, at jeg selvfølgelig er frustreret, fordi de ikke hører efter.
Men hvis jeg bare et øjeblik tør give slip i det billede af virkeligheden, som mine tanker har skabt og åbne mig for muligheden af, at det måske – bare måske – kunne være mine tanker, som skaber min oplevelse også her, så opstår der en mulighed for, at jeg kan se noget nyt.
Måske kan jeg få øje på, at jeg ikke altid føler mig frustreret, når de ikke lytter. Når jeg tænker tilbage på lignende episoder, kan jeg pludselig få øje på mange forskellige følelser, jeg har haft, når de ikke har lyttet til mig. Og de følelser har været alt fra at føle “nå ja, det går nok” over stor kærlighed og ømhed til frustration og vrede. Når jeg får øje på, at mine følelser igen og igen har skiftet i lignende situationer, så er det pludselig tydeligt, at det nok ikke er situationen eller mine børn, som giver mig en følelse, men at det handler om, hvad jeg tænker i øjeblikket.
Et andet eksempel kan være når jeg har travlt, så får jeg ofte en lidt stresset eller hektisk følelse inden i af, at jeg ikke kan nå det hele. Det ser virkelig logisk ud, og de fleste mennesker ville nok også give mig ret, hvis jeg sagde, at det jo er klart, at jeg føler mig presset, når min kalender er fyldt til randen med møder og opgaver.
Men hvad hvis det også er tanke, der igen spiller mig et pus? Hvad hvis jeg slet ikke får min hektiske travle følelse fra min kalender, men den i virkeligheden kommer af de mange tanker, jeg gør mig om, hvor travlt jeg har? Hvis jeg tør kigge i den retning og slippe tanken, så opdager jeg, at bag tanken af travlhed, der er der faktisk ro og klarhed – også selvom jeg ikke har fået ryddet ud i kalenderen. Men den ro og klarhed ville jeg aldrig have opdaget, hvis jeg ikke havde været villig til at overveje muligheden for, at det måske igen var mine tanker, der var på spil. Det viser mig, at jeg faktisk har mulighed for at have en god følelse, uanset, hvordan min kalender ser ud – eller hvordan alle andre ting ser ud for den sags skyld.
Men betyder det så, at jeg aldrig skal handle eller ændre noget? Hvis jeg kan have en god følelse, uanset hvilken situation jeg er i, skal jeg så bare finde mig i hvad som helst? Nej, selvfølgelig ikke. Hvis kalenderen virkelig er så fuld, så der er alt for meget at lave, så kan der være en masse ting, der vil være gode at gøre. Eller hvis jeg føler at nogen bliver uretfærdigt behandlet eller hvis jeg er utilfreds med noget i min familie, så kan der også være masser af gode grunde til at ændre på tingene.
Men jeg er langt bedre til at handle, når jeg er i ro og klarhed, end når jeg har hovedet fyldt med tanker om, at verden omkring mig burde være anderledes. Når jeg slipper tankerne og falder ind i ro og klarhed, som altid er lige der bag tankerne, så viser de gode løsninger sig. Det er fra ro og klarhed, at jeg kan få øje på nye muligheder. Og det er fra ro og klarhed, at jeg finder modet og styrken til at gøre noget ved de ting, som jeg oprigtigt ønsker at ændre.
Når jeg giver mig selv muligheden for at overveje og undersøge, om min oplevelse også denne gang kommer, af det jeg tænker og ikke fra alt muligt andet, så giver jeg mig selv muligheden for at vende tilbage til ro og klarhed og se verden i et nyt perspektiv, hvor livet føles lettere, sjovere og mere kærligt. Valget er mit: Vil jeg holde fast i min overbevisning om, at min oplevelse kommer af det der sker omkring mig, og dem jeg er sammen med? Eller tør jeg løfte blikket og kigge i retning af, at det måske kunne være tanke – og give mig selv muligheden for at finde tilbage til en følelse af ro og klarhed?