Sydney Banks
Forståelsen af de Tre Principper blev formuleret af Sydney Banks. Syd, som han blev kaldt havde i 1973 en dyb og spontan indsigt i hvordan vores sind fungerer. Hans to største indsigter gav ham en helt ny forståelse af, hvordan vi oplever livet. Det første han så var, at vi altid oplever verden igennem vores tanker. Vi oplever aldrig en objektiv virkelighed, for vi ser den altid igennem vores eget tankefilter. Så vores oplevelse skabes altid indefra og ud – og ikke omvendt, som vi ofte tror.
Et par dage efter denne dybe indsigt om tanker og vores oplevelse af livet fik Syd hans anden store indsigt. Han så at alt er ét. Det kan lyde stort og helt uforståeligt. For mig betyder det, at vi alle er den samme livskraft i vores essens. Den kraft der får mit hjerte til at slå er den samme som får dit hjerte til at slå. Og det er den kraft, som vi i virkeligheden er inderst inde. Og den kraft kan aldrig gå i stykker, den er altid intakt uanset hvad vi oplever gennem livet.
Se mere om Syd på hans hjemmeside: sydneybanks.org
Eller på YouTube.
Sydney Banks skrev i alt seks bøger og indtil videre er de to oversat til dansk.
Sammen med Natasha Swerdloff har jeg oversat The Missing Link til dansk, hvor titlen er blevet Den glemte forbindelse. Det er den første af Sydney Banks bøger, der er oversat til dansk. Bogen kan købes i 3PButikken.
Natasha Swerdloff og jeg har også oversat The Enlightened Gardener til dansk, hvor titlen er blevet Den oplyste gartner. Det er den anden af Sydney Banks bøger, der er oversat til dansk. Bogen kan købes i 3P Butikken.


Livet har dig – danske antologier om 3P forståelsen
Jeg har været med til at skrive to bøger om forståelsen af de Tre Principper. Bøgerne hedder LIVET HAR DIG og LIVET HAR DIG ALTID. De er begge antologier, hvor der er samlet bidrag fra mange forskellige mennesker, som alle har det tilfælles, at vores liv er blevet forandret ,efter vi stødte på forståelsen af de Tre Principper. I begge bøger er der en indledning, som giver læseren en introduktion til forståelsen af de Tre Principper og herefter kommer så de mange fortællinger om, hvordan helt almindelige mennesker har oplevet at deres angst, sorg eller andre tunge følelser er blevet forandret i mødet med 3P.
Bøgerne kan købes i 3P butikken, men kan også lånes på biblioteket. Desuden findes de begge som lydbøger på e-reolen.
LIVET HAR DIG
LIVET HAR DIG, seksten fortællinger om vejen fra styring og kontrol til nærvær og trivsel finder du her i 3P Butikken.
Og på e-reolen, som lydbog.
LIVET HAR DIG ALTID
LIVET HAR DIG ALTID, mental sundhed i et nyt psykologisk perspektiv. Kan fås i 3P Butikken.
Og på e-reolen, som lydbog.


Bag Tankerne Podcast
Sammen med min kollega Trine Høhrmann har jeg Podcasted Bag Tankerne med Trine og Sanne. Du finder den på Spotify og Apple.
I denne podcast udforsker vi Livets spirituelle natur og går på opdagelse i, hvem vi er inde bag tankerne. Vi dykker ned i de Tre Principper som er en indsigtsbaseret forståelse af, hvem vi er i vores natur. Det handler ikke om at blive en bedre version af dig selv. Det handler om at opdage, at du slet ikke er den version af dig selv som du gik og troede du var. Du er ikke dit ego. Du er ikke din historie og dine mange oplevelser. Du er noget meget større. Du er et spirituelt væsen, du er spirituel energi, du er livskraft, du er kærlighed. Du er alt det der gemmer sig bag tankerne.
YouTube kanal
Sammen med Trine Høhrmann har jeg også YouTube kanalen Sanne og Trine. På denne kanal deler vi videoer, hvor vi peger dig i retning af, den ro og klarhed som mange af os søger. Vi vil alle sammen bare gerne have det godt. Vi søger en følelse af ro, glæde og klarhed. Vi ønsker en følelse af at slå til som menneske og at høre til i verden.
I vores søgen overser vi, at vi allerede er det, som vi søger. Vi bliver forført af vores tanker, som fortæller os, at vi ikke er gode nok og at vi mangler noget for at blive hele mennesker. Og så leder vi udenfor os selv for at finde, det som vi tror vi mangler.
I virkeligheden er vi allerede alt, hvad vi søger. Følelsen af ro og klarhed er i virkeligheden, hvad vi er i vores essens. Det er den følelse, som vi alle oplever, når tankerne falder til ro.
YouTube kanalen hedder Sanne og Trine og du finder den lige her.