Nogen gange (måske endda ofte) bliver jeg fanget af mine egne ideer om, at ting skal gå hurtigt. Vi skal skynde os ud af døren, så vi ikke kommer for sent. Eller jeg skal absolut have det her færdigt inden i morgen. Det kan være i alle mulige situationer, at jeg tænker, at der er noget, jeg eller vi skal nå. Og når jeg i mine tanker bliver optaget af at nå noget bestemt til en bestemt tid, så er det som om det helt kommer til at overskygge, hvem jeg egentlig er, når jeg hviler i den ro og klarhed, som altid er bag tankerne. Når jeg føler jeg har travlt, kommer jeg til at vrisse af mine børn, fordi jeg ikke synes, de er hurtige nok til at blive klar. Og det er også her jeg kommer til at himle med øjnene, hvis dem foran i køen er alt for lang tid om at komme videre. Når jeg er i følelsen af, at vi skal skynde os, så er jeg virkelig ikke særlig sød og jeg kan godt selv mærke, at det ikke føles særlig rart. Men tankerne om det jeg har sat mig for virker bare så vigtige, så de kommer til at overskygge fornemmelsen af, at det her faktisk ikke er sådan, jeg har lyst til at være.
Det mest skøre er, at det stort set altid er mig selv, der har sat de deadlines, jeg jager efter. Og hvis det ikke er mig, der har sat dem, så er det i hvert fald mig, der har sagt ja til dem ofte vel vidende, at det måske bliver lidt stramt at nå det. Men jeg er evig tidsoptimist og tænker hver gang, at det nok skal gå.
Kan du genkende det i dit liv? Måske er det ikke det med at have travlt, der er “din ting” – men de fleste af os har noget, som tager os væk fra det, som vi i virkeligheden er og gerne vil. Det kan være, når vi føler os usikre eller frustrerede og det føles helt afgørende at gøre noget. Eller hvis vi synes, vi oplever noget uretfærdigt og bliver overvældede af raseri og tænker, at det er helt nødvendigt at handle lige nu. Du kan selv mærke, hvad det er der kan få dig til at handle eller tale fra et sted, som ikke føles rart.
Når vi ikke er fanget af tankerne, men hviler i den ro og klarhed, som altid er lige bag tankerne, så er vores sind naturligt kærligt. Helt naturligt er vi fra dette sted kærlige og hjælpsomme over for verden omkring os. Vi rækker hånden frem og hjælper, hvor vi kan. Den kærlighed, som vi er i vores essens, træder frem, så snart vi slipper tankerne.
Ofte kommer vi dog til at tro, at det vi er ved at presse os selv eller andre til er mere vigtigt, og derfor skubber vi kærligheden til side. Og fordi vi så handler fra vores følelse af irritation eller travlhed, kommer vi til at vrisse eller småråbe af børnene for at få dem til at skynde sig, dytte af de andre bilister eller mase os ind foran i køen. Når vi bliver nysgerrige på, hvad det er vi vælger at prioritere, og som dermed kommer til at stå over, den måde vi behandler os selv og andre på, så bliver vi ofte chokerede. For de ting vi stresser over eller presser os selv eller vores familie til er som regel ikke særligt vigtige, når de bliver sat op imod, hvordan vi gerne vil være som mennesker.
Og det er faktisk muligt for os at vælge at prioritere at være i vores kærlige essens. Det vil formentlig aldrig lykkes hele tiden, for tankerne er gode til at fange os med deres mange historier, der føles så virkelige og vigtige. Men når vi er bevidste om, at kærligheden er bagved tankerne, så kan vi vælge at kigge i retning af kærligheden så ofte som muligt. Vi kan have en bevidst intention om, at lade kærligheden komme først, før vi taler og før vi handler.
Når vi mærker de tanker, som vi ved tager os væk fra den kærlige følelse, så kan vi bevidst stoppe op og give os selv bare et øjebliks pause og mærke om det virkelig er vigtigere at komme ud af døren (eller hvad det nu er vi presser os selv med), end det er at være i den kærlige følelse, som gør, at vi viser både os selv og andre respekt og venlighed. Når vi giver os selv lov til at stoppe op og blot for et øjeblik give slip i tankerne, så giver vi os selv muligheden for at vende tilbage til vores kærlige essens, hvor vores sind er roligt og klart. Herfra kan vi langt mere tydeligt se, hvad der egentlig er vigtigt, og så bliver det ikke så svært bevidst at vælge kærligheden først.
Og når vi først begynder at blive bevidste om, at vi har muligheden for at vælge kærligheden, før vi handler og før vi taler, så opdager vi, hvor fantastisk det føles – ikke mindst for os selv. For hver gang vi kigger i retning af kærligheden og handler og taler herfra, så fylder vi også os selv med kærlighed. Vores kærlige essens strømmer ud i hver en celle af os, hver gang vi handler herfra. På samme måde som når vi en forårsdag finder en plet med læ og vender ansigtet op mod solen og bare mærker, hvordan solens varme strømmer igennem os og ud i hver enste fiber i vores krop.