Når vi taler med hinanden, kan vi nogen gange blive helt opslugt af det, den anden siger. Vi bliver totalt indfanget af deres historie, og vi glemmer fuldkommen os selv, mens vi lytter. Vi er fuldkommen tilstede og nærværende.
Andre gange kan vi næsten ikke vente med selv at få lov til at sige noget, mens vi lytter til den anden. Vi sidder på spring med vores kommentar eller spørgsmål, og så snart de er færdige med at tale, overtager vi ordet og kommer med det, vi gerne vil sige.
De to måder at lytte på skaber uendeligt forskellige resultater. Når vi lytter med intellektet, så har vi travlt med at forstå, hvad der bliver sagt. Vi bilder os ofte ind, at vi lytter meget omhyggeligt – men i virkeligheden lytter vi meget af tiden til os selv og vores egen indre dialog, mens den anden taler. Vi tager mentale noter og minder os selv om, at det skal vi huske at kommentere på, eller det skal vi huske at spørge til. Eller vi kommer måske i tanke om lignende eksempler fra vores eget liv og tænker, at det vil vi fortælle om bagefter. Når vi taler sammen fra intellektet på denne måde kan det være svært at forstå hinanden og derfor også svært at finde frem til fælles løsninger.
Når vi lytter fra hjertet, så glemmer vi os selv. Tankerne bliver stille, og vi har vores opmærksomhed rettet mod den anden. Når vi lytter fra hjertet, så hører vi ikke bare de ord, som den anden siger, vi hører også bag ordene og forstår den mening, som de forsøger at formidle. Vi mærker stemningen og fornemmer det usagte. Når vi lytter fra hjertet, føler vi os forbundet til den anden. Herfra bliver det langt nemmere at finde et fælles kompromis, som vi begge kan trives med, fordi vi begge lever os ind i den andens situation. Det vi taler om bliver til noget fælles i stedet for at være dit og mit.
De to måder at lytte på kan også bruges som et billede på, hvordan vi lever vores liv. Ofte bruger vi mange tanker på at forsøge at forstå eller analysere, hvad der sker omkring os. Vores urhjerne har til opgave at sørge for, at vi overlever, og vi er derfor hele tiden på udkig efter farer. Vi bruger ofte tiden på det, som vi har regnet os frem til bedst kan betale sig, eller som giver en umiddelbar og hurtig følelse af lettelse også selvom vi måske godt kan mærke, at det er noget andet, der kalder på os. Vi ser det i mange af de valg vi træffer om uddannelse og arbejde og til dels også i forhold til vores relationer med familie og venner. Hvor mange af os har ikke valgt uddannelse eller arbejde fordi vi tænkte, at det ville være det sikre valg også selvom vi måske havde lyst til noget helt andet? Og hvor ofte har vi ikke deltaget i arrangementer, som vi egentlig slet ikke havde lyst til, men fordi vi fik bildt os ind, at det burde vi.
Når vi lytter fra hjertet, hører vi noget andet end det som intellektet forsøger at bilde os ind. Fra hjertet kan vi høre, når vores indre visdom hvisker til os, at vi har brug for at slappe af, at vi har brug for at sige nej til flere opgaver eller aftaler. Men hvor ofte har vi ikke overhørt vores indre guide, fordi vi føler, at vi bør sige ja, eller fordi vi er bange for at gå glip af noget?
Når vi lytter med hjertet, bliver vi pludselig opmærksomme på, hvor meget vi hele tiden bliver guidet indefra. Når vi slipper tankerne og i stedet vender blikket (eller ørene) indad, så hører vi den indre visdom, som hele tiden viser os i retning af mere glæde, klarhed og ro. Det er en kærlig hvisken inden i, som blidt skubber os i retning af det som er godt for os.
Forståelsen af de Tre Principper peger på at vi altid – uden undtagelse – kan regne med vores egen indre visdom. Princippet Livskraft peger på den indre stemme, som vi alle er født med og som aldrig kan forsvinde eller gå i stykker. Det er ikke en indre guide, som er der nogen gange eller kun i særlige tilfælde. Den er der end ikke kun for det meste. Den er der ALTID! Uden undtagelse. Og det er denne sikkerhed, som gør forståelsen af de Tre Principper så anvendelig. Det som forståelsen peger på, er noget vi kan regne med altid. På samme måde, som vi fx altid kan regne med tyngdeloven. Uanset hvad vi slipper, så vil det altid falde ned – aldrig op. Og sådan er det også med de ting, som vi peger på i 3P. De gælder altid, for alle mennesker, i alle situationer.
At lytte fra hjertet – og at leve fra hjertet – og dermed kunne høre den indre visdom guide os, er ikke noget vi kun kan i visse situationer. Det er noget vi altid kan gøre. Visdommen er der altid – det handler bare om, hvor vi vælger at lytte fra.